Vallensbæk Kommune styrker planlægning og drift

Med ældreloven er fokus i Vallensbæk Kommune flyttet fra visiterede enkeltydelser til helhedspleje – sammenhængende pleje- og omsorgsforløb, der tilpasses løbende i takt med borgerens behov.
I praksis betød det, at ansvaret for den daglige tilrettelæggelse flyttede tættere på både udførelsen og den daglige drift, og at planlæggerne i hjemmeplejen nu skulle holde styr på borgernes samlede forløb, den planlagte tid og de løbende justeringer. Men overblikket var ikke samlet ét sted. Meget af arbejdet var håndholdt og baseret på manuelle opgørelser, hvor data skulle samles og afstemmes på tværs, sag for sag.
»Vi sad og regnede frem og tilbage med en regnemaskine for at holde styr på borgernes timebank; hvor meget tid var nu brugt i denne uge på denne borger, og hvor meget var der tilbage.«
»Vi kan se, at medarbejdernes faglighed kommer i spil på en anden måde, da de med det fælles overblik og borgernes data er med til at bringe borgernes perspektiver med ind i drøftelserne.«
Hvordan skaber Vallensbæk Kommune et overblik, der både kan understøtte planlægning, ledelse og det daglige arbejde i teams i en virkelighed, hvor behov ændrer sig løbende, og hvor beslutninger i højere grad træffes tæt på borgeren?
I samarbejde med Case By Case udviklede Vallensbæk Kommune Planlægningskompasset – en forlængelse af CURA, der samler de data, der skal til for at skabe overblik i hverdagen for planlæggere, ledere og medarbejdere.
Planlægningskompasset giver ét samlet dashboard, hvor kommunen kan følge både de overordnede nøgletal og de enkelte borgerforløb – fra antal forløb og visiterede timer til udviklingen i den enkelte borgers timebank. Data opdateres i realtid, så beslutninger træffes på et fælles og aktuelt grundlag.

Kunne dette være jeres næste case?