Spring til indhold
Fagområde

Ældre & Sundhed

Ældreplejen, genoptræning og sygepleje er under stigende pres. Mere komplekse borgerforløb, knappe ressourcer og voksende krav til dokumentation og kvalitet. Vi hjælper kommuner med at få overblik og bedre styring, uden ekstra systemer eller ekstra registreringer.

Udfordringer

Et område i konstant pres

Kommunernes ældre- og sundhedsområde rummer tre faglige søjler med hvert sit pres: Den kommunale ældrepleje skal levere mere kvalitet til flere borgere med de samme eller færre ressourcer. Genoptræning skal tilrettelægges koordineret og effektivt på tværs af forløb og faggrupper. Den kommunale sygepleje er en af de mest komplekse driftsopgaver, med høj variation, knappe ressourcer og skrappe dokumentationskrav.

Fælles for alle tre er, at ledelsen mangler det overblik, der skal til for at prioritere rigtigt og handle i tide.

Hvordan styrer vi kvalitet, økonomi og efterlevelse, uden at skabe mere bureaukrati?

Vi kender presset ved at skulle prioritere rigtigt uden det fulde billede. Vi har gjort CURA- og Nexus-data til konkrete styringsgrundlag i flere kommuner.

Hvad vi gør

Fra registrering til validt ledelsesgrundlag

Mange kommuner bruger uforholdsmæssigt meget tid på manuelle korrektioner af data inden de kan bruges til rapportering. Det koster ressourcer, gør ledelsesprocessen langsom og tung og løser ikke det egentlige problem. Årsagen er fejlagtige eller manglende grundregistreringer i fagsystemet. Og fordi korrektionerne foretages manuelt bagefter, er de ikke ens fra måned til måned. Trends bliver usammenlignelige, og det bliver vanskeligt at stole på udviklingen over tid.

Vi validerer registreringspraksis direkte i fagsystemet. Det betyder, at data er korrekte fra første registrering og konsistente fra periode til periode, uanset hvem der har tastet. De samme validerede data danner derefter grundlag for rapporter på alle niveauer: Det politiske, det strategiske og det operationelle. Alle afdelinger arbejder ud fra den samme virkelighed.

Vi forædler det BI-grundlag, I allerede har

Standardiserede BI-løsninger bygger på en antagelse om, at fagsystemet bruges ens overalt. Det gør det ikke. Kommuner registrerer forskelligt, tilpasser kategorier og udvikler lokal praksis over tid. Når standard datakuber ikke kender jeres registreringspraksis, giver de tal, der ser rigtige ud men ikke afspejler jeres virkelighed.

Fordi vi arbejder direkte i fagsystemet, forstår vi præcis, hvordan jeres kommune registrerer. Det giver os mulighed for at skræddersy datapunkter, som afspejler jeres faktiske praksis og levere dem ind i jeres eksisterende BI-løsning. I får ikke bare bedre data. I får data, ingen standardleverandør kan give jer.

Det I opnår

Det I opnår

  • 01Klar rapportering til politikere og direktion baseret på validerede data der er klar til brug. Ingen manuel datarensning inden udvalgsmødet, ingen usikkerhed om hvilke tal der er rigtige.
  • 02Fælles faktabaseret grundlag for ledelsesdialog på tværs af teams og afdelinger. Mål kan sættes, følges og forsvares på samme datagrundlag i hele organisationen.
  • 03Styr på risikoen når tilsynet kommer. Dokumentation for at ydelser leveres i overensstemmelse med visitationsafgørelser, kvalitetsstandarder og sundhedslovgivning. Grundlaget er i orden når Styrelsen for Patientsikkerhed, Ældretilsynet, det interne ledelsestilsyn eller revisionen fører tilsyn.
  • 04Kapacitets og ressourceoverblik på tværs af hjemmepleje, sygepleje og genoptræning. Afvigelser bliver synlige mens der stadig er tid til at handle på dem.
  • 05Styring af økonomi og kvalitet når leverandørerne tilrettelægger ydelserne under Ældrelovens selvstyringsprincip. Overblik over sammenhængen mellem visiteret forløb og faktisk leveret tid samlet ét sted.

Fanges afvigelsen i tide, er det en justering. Fanges den for sent, er det en dårlig sag, ingen så komme.

Næste skridt

Sådan kommer I i gang

Vores erfaring viser, at I får størst værdi ved at arbejde med disse arbejdsgange. Sammen vælger vi, hvad der har højest prioritet for jer.

  • Primær visitation, ÆL §§9 og 10
  • Medicinhåndtering hos leverandør, SUL §138
  • Genbrugshjælpemidler, SEL §§112, 113 og 116
  • Kropsbårne hjælpemidler, SEL §112
  • Administration af plejeboliger og ældreboliger
  • Genoptræning, SEL §86 og SUL §140

I kan være i gang med jeres første procesmodel på 8 uger. Kommunens eget tidsforbrug er begrænset og fordeles på fire klart definerede roller.

Læs mere om implementering →
Næste skridt

Se, hvad vi har gjort for andre kommuner

Vi har hjulpet kommuner med at skabe bedre styring oven på deres eksisterende fagsystemer, med konkrete resultater på efterlevelse, kapacitet og ressourceudnyttelse.

Kommunal styring tæt på driften — én mail om måneden

Få faglige analyser og cases om datadrevet ledelse direkte i indbakken.