Ledelseskompasset
Ledelsens overblik over økonomi, kvalitet og forløb, så afvigelser fanges tidligt.
Ældreloven er bygget på et princip om mindre detailplanlægning, mere selvstyring til leverandørerne og mere medbestemmelse til borgerne. En stor del af ansvaret for den daglige drift lægges dermed ud til driften i leverandørledet.
Men den øverste ledelses ansvar for den overordnede styring er fortsat uændret. Den økonomiske ramme er i store træk den samme: Budgettet skal rammes, og der må ikke gå inflation i mængden af pleje, der tildeles borgerne. Samtidig skal den faglige kvalitet og serviceniveauet holdes i overensstemmelse med kommunens fastlagte niveau.
Udfordringen er, at det bliver sværere for ledelsen at opdage, når noget er på afveje. Medarbejderne i driften ser ikke de overordnede tendenser, og de reagerer sjældent i tide på et mønster, der først træder frem på tværs af mange sager. Når detailansvaret flytter ud, skal ledelsen derfor styre skarpere på helheden og reagere hurtigere på afvigelser.
Når ansvaret flytter ud, skal ledelsen styrke det centrale overblik.
Hvad det er
Ledelseskompasset er et styringsinstrument, der er designet til at understøtte ledelsen i netop denne opgave: At sikre, at den økonomiske ramme overholdes, samtidig med at faglig kvalitet og serviceniveau følger kommunens fastlagte niveau.
Med udgangspunkt i nøje udvalgte styringsmetrikker får områdeledelsen overblik over udviklingen i visiteret tid, disponeret tid og planlægningsprocenten. Det suppleres med et overblik over borgernes bevægelser mellem forløbene, herunder hvor mange borgere der får tildelt helhedspleje, og hvor mange der afslutter forløb.
Ledelseskompasset er bygget til ledere og af ledere, der har taget stilling til, hvad de vil styre efter. Alt det uvæsentlige er skrællet fra, så fokus er på overblik og handling. Det gør reaktionstiden kort, fra et problem opstår, til det ses i data, og korrigerende tiltag kan sættes i gang.
Hvad det gør konkret
Ledelseskompasset samler et afgrænset sæt figurer og overblik, som ledelsen kan handle på. Flere af figurerne er ikke standard i almindelige rapporteringsværktøjer, men udviklet specifikt til ældreområdets styringsbehov.
| Funktion | Hvad den gør | Udbytte |
|---|---|---|
| Team og forløbsfilter | Filtrering på organisationsenhed og forløb, så data kan brydes ned på distrikt, team og støtteniveau.![]() | Distrikts og teamledere kan bruge de samme data i egen organisation og analysere forskelle på tværs. |
| Overblikskort | Viser et øjebliksbillede af visiteret og disponeret tid samt planlægningsprocenten, der bør ligge tæt på 100%.![]() | Ledelsen ser med det samme, om planlægningen er i balance, uden at skulle regne det sammen manuelt. |
| Udviklingsgrafer | Følger visiteret og planlagt tid uge for uge over tid.![]() ![]() ![]() | Ledelsen kan fastsætte mål, følge udviklingen og gribe ind, når der opstår afvigelser. |
| Datatabel | Fremhæver væsentlige nøgletal pr. forløb, herunder antal unikke medarbejdere en borger møder, samt detaljer for tid og økonomi.![]() ![]() | Ledelsen får kvalitets og økonomital samlet ét sted og kan se, hvor ressourcerne bindes. |
| Forløbsskiftefiguren | Viser borgernes bevægelser mellem forløbene: Hvor mange der rykker op, ned eller afslutter.![]() | Ledelsen kan se, om rehabiliteringen lykkes, og om der går inflation i bevillinger mod tungere forløb. |
Hvem det er til
Den primære målgruppe er ældreområdets øverste ledelse: Centerchef, chef for hjemme og sygepleje og chef for myndighedsområdet. Den sekundære målgruppe er distriktschefer i hjemme og sygeplejen.
Kan vi ikke bare lave det selv i vores eget BI værktøj?
Det er et rimeligt spørgsmål, og på nogle punkter kan et internt BI værktøj noget af det samme. Ledelseskompasset adskiller sig på fire punkter:
- Det opdateres dagligt, så ledelsen ikke skal rekvirere rapporter eller vente på et udtræk.
- Det er bygget til ikke tekniske brugere, så ledelsen selv kan arbejde med data uden en analytiker ved sin side.
- Det driftes af Case By Case, så I ikke selv skal vedligeholde datamodeller og integrationer.
- Det indeholder skræddersyede figurer, der ikke er standard, blandt andet forløbsskiftefiguren, som er udviklet specifikt til ældreområdets styringsbehov.
Sådan kommer man i gang
Det tager typisk cirka to uger at etablere Ledelseskompasset teknisk, hvorefter der bør regnes med yderligere cirka to uger til den organisatoriske implementering, hvor ledelsen tager løsningen i brug i den daglige praksis. Case By Case bistår i hele forløbet, fra opstart til organisatorisk implementering, og sørger for det praktiske med at etablere adgang til data fra både CURA og Nexus.
Når ansvaret flytter ud, skal ledelsen styrke det centrale overblik.









