Kommuner mangler sjældent data — de mangler overblik

I mange offentlige organisationer bliver pres på drift, kvalitet og opgaveløsning ofte forklaret med mangel på tid og ressourcer. Men ofte starter problemet et andet sted: I manglende overblik.

I sager om tvang i psykiatrien er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid opgjort til 212,8 dage, selv om udgangspunktet er 14 dage. Ankestyrelsen oplyser selv, at den forventede sagsbehandlingstid på størstedelen af det kommunale social- og beskæftigelsesområde nu er 12 måneder. Det gør det relevant at stille et mere præcist spørgsmål: Er problemet kun mangel på ressourcer — eller mangler der også et klart billede af, hvor arbejdet faktisk går i stå?

En dansk kommune stod med et velkendt problem på anbringelsesområdet: Frister der gled, rådgivere der var usikre på, hvad der skulle dokumenteres hvornår, og en ledelse der altid fik kendskab til problemerne for sent. Med et præcist og løbende billede af hvad der faktisk skete i hver enkelt sag — baseret på data fra samtlige forløb i realtid, ikke stikprøver — steg efterlevelsen på de lovpligtige procestrin fra under 25% til 100% på tre måneder. Ledelsen kunne handle proaktivt, og afvigelser blev brugt som læring frem for bebrejdelse.

Som Case By Case-direktør Flemming Weel skrev i et debatindlæg i Børsen: Velfærden mangler ikke teknologi, men savner styr på de basale data. Når grunddata ikke er tydelige, bliver det svært at vurdere, hvad der skal ændres, hvad der virker, og hvor gevinsterne kan hentes.

Rettidig ledelse handler derfor ikke nødvendigvis om flere målinger eller mere rapportering. Det handler i højere grad om fælles definitioner, løbende synlighed og et styringsgrundlag, som gør det muligt at følge udviklingen tættere på driften — uden at indføre nye kernesystemer eller flere parallelle processer.